Solen højt på himlen

Solen højt på himlen
Mens bier summer rundt
Samler noget sundt
Se på blomstervrimlen
Ja det er sommer i Danmark

Jeg har ikke kunne finde sangen eller forfatteren nogle steder, så ovenstående er skrevet ud fra hukommelsen. Sangen har været i mit hoved hele dagen og passer meget godt til vejret lige nu, bortset fra at det jo teknisk set er sommer i Sverige her hvor jeg er.

Jeg har gået og sukket efter forår og sommer og for et par uger siden var jeg på Ærø hvor træerne var grønne og tulipanerne nærmest var afblomstret. Jeg kom fra et ret gråt Söderhamn, hvor der godt nok var lidt knopper på træerne, men der skete ikke rigtig noget. Da jeg kom hjem fra Ærø var alt lige pludselig sprunget ud, så nu er alt grønt og hvidt og solrigt heroppe. Det er SÅ dejligt.


Jeg har kunne nyde at spise frokost ude i solskinnet, og jeg har brugt weekenden på at få gjort min altan ren, så jeg har kunne bruge den og nyde morgensolen derude.


Sommeren har også bragt vinbjergsneglene frem. På vej ned i Lidl en dag så jeg mellem 20 og 30 af dem. Jeg tror aldrig jeg har set så mange på en gang, men det var super sjovt at få lov at se så mange samlet. Mon de havde deres årsmøde i Söderhamn?


Drengene har brugt det gode vejr til at fiske i. Jeg var med ude i forgårs og det var super smukt. Der er rigtig mange søer heroppe, og jeg nyder den ro og stilhed der er her. Tilsyneladende er der ikke mange fisk for tiden, for drengene har ikke fanget noget. 

Det gode vejr skal også udnyttes i dag. Om lidt står den på thehygge med en kollega, og i eftermiddag skal jeg med en anden kollega ud for at gå tur i den gamle bydel. Det bliver godt!


Jeg er i øvrigt begyndt på en ny bog. Jeg har ikke læst den i 10-15 år, og er egentlig lidt overrasket over at jeg har læst den som ung. Guds Blinde Øje er en ret hård fortælling om en piges opvækst på et børnehjem. Jeg er ikke en gang halvvejs igennem den, og jeg har allerede tudet flere gange. Den er godt skrevet og kan klart anbefales.
Når jeg er færdig med den skal jeg nok i gang med et par af de svenske bøger jeg har liggende. 


Glædelig pinse. 
K

Kommentarer

  1. Glædelig Pinse - også til dig! Jeg er netop kommet hjem fra Landsmøde i Holstebro. Det var sommer, mens vi var der - nu er det koldt og blæsende, og til i morgen er der meldt regn. Men det når sikkert ikke op til dig!

    SvarSlet
  2. Sangen "Sommer i Danmark" står som nr. 167 i "Dansk Sang"-sangbogen og er skrevet i 1984 af Niels Bystrup.

    SvarSlet
  3. Solen højt på himlen,
    mens bier summer rundt,
    samler noget sundt.
    Se på blomstervrimlen,
    ja, det er sommer i Danmark.
    Natten er lun,
    månen blæser basun,
    mens en ælling får dun.
    Det er sommer i Danmark.

    Børnene på gaden
    de springer rundt, fordi
    sol gi’r energi.
    Sang i hele staden,
    Natten er lun,
    månen blæser basun,
    mens en ælling får dun.
    Det er sommer i Danmark.

    Køerne på engen
    de gumler på lidt græs,
    mens en stor flok gæs
    hviler sig på sengen,
    Natten er lun,
    månen blæser basun,
    mens en ælling får dun.
    Det er sommer i Danmark

    (Niels Bystrup: Sommer i Danmark)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag