Ansvar

Med de seneste ugers samtaler om ansvar ift. både racisme og sygdom, har tankerne kørt rundt i hovedet på mig om ansvar. En samtale med en kommende kollega den anden dag slog endnu engang hovedet sømmet ang. at vi har et ansvar overfor vores medmennesker. Og som kommende præst har jeg et forandret ansvar idet jeg skal være imødekommende overfor folk, men også skal kunne undervise folk, og hvordan gør jeg så det på den bedst mulige måde? Det her oplæg kommer nok med flere spørgsmål end svar, for jeg ved det helt ærligt ikke. Jeg bliver nok nødt til at lære af mine fejl hen af vejen. Sige undskyld når jeg er gået over stregen, og stå fast når jeg mener, at jeg har ret.

Som præst skal jeg ikke partipolitisk i min undervisning, det være sig prædikener eller samtaler. Men jeg tror ikke at jeg kan undgå at være politisk i en eller anden forstand. For når jeg taler om, at vi skal tage os af de fattige i samfundet, og nævner hvordan jeg ser samfundet håndtere bl.a. misbrugere, arbejdsløse, ældreplejen mv. så rører jeg ved noget politisk. Måske er det meget heldigt, at der ikke er voldsomt langt fra blå til rød i størstedelen af dansk politik, for så udstiller jeg nok ikke den ene regering mere end den anden.

Men med den viden, så skal jeg også lære at være ansvarlig, sådan at folk kan komme til mig og til kirken uanset partifarve og holdninger. Jeg har et ansvar for at være åben og ikke at få folk til at føle sig forkert, når de har en holdning der er anderledes end min, og det er svært! Jeg prøver, jeg fejler og jeg må bare prøve at forbedre mig på det punkt. For jeg vil gerne skabe en kirke, der har plads til alle. Men så har jeg også ansvar for at lade folk tale med mig eller andre om deres holdninger. Men hvad er mit ansvar så, hvis jeg hører holdninger som jeg har svært ved at tolerere? 

På de sociale medier ser vi en hel masse ting, og problemet med det skrevne ord er, at det kan tolkes på en helt anden måde af læseren end det var ment af skriveren. Vi har alle forskellige ting som gør at vi tolker på den ene eller den anden måde. Historier, oplevelser og lign. som kan give os forskellige "briller" på når vi læser noget.

For tiden er jeg enormt berørt af de historier om racisme, som jeg høre fra venner og bekendte. Det skærer mig i hjertet, samtidig med at jeg forundres over, at folk vil være denne opførsel bekendt. Derfor skal der ikke meget snak om "dem" og "os" til, før jeg får ondt i maven og reagerer, og nogle gange misfortolker! For måske handler noget af den snak jeg hører ikke om racisme, men om angst for det ukendte, eller bekymring for forandring, hvor uheldigt det end kommer ud. Men når jeg farer til tasterne og bare reagerer, så får jeg ikke samtalen om det der ligger bag. Om hvorfor man har den holdning man har. Så ender det med at blive en reaktion på min reaktion, sikkert med paraderne oppe fordi man er i forsvar, og så er samtalen ødelagt. 

Betyder det at jeg accepterer holdninger, der er racistiske? Nej, men jeg har et ansvar for at høre hvad der ligger bag, og tage samtalen om hvordan man så håndterer de følelser der er involveret. Måske kunne det også få den anden part til at tænke over sin måde at udtrykke sig på? 

Det er så mega svært, og jeg ved at jeg kommer til at falde i og reagere, når jeg ser noget som giver mig ondt i maven eller gør mig bekymret. Som f.eks. demonstrationerne for Black Lives Matter for et par uger siden. En virkelig god sag at demonstrere for, men et virkeligt dårligt tidspunkt at gøre det på, nu hvor vi stadig er ved at lukke op efter covid pandemien. Jeg var virkelig splittet omkring de demonstrationer, og lur mig, om jeg ikke kommer til at sidde i masser af situationer, hvor jeg er splittet. Hvor jeg har lyst til at skælde ud, belære eller noget helt tredje. Situationer hvor jeg skal trække vejret og lyttet til den anden part, før jeg tager stilling til noget som helst.

Det er noget af det ansvar jeg tager på mig, når jeg indgår i tjeneste om lidt. Og jeg lover at jeg vil prøve at gøre mit bedste, og at jeg vil lære af de fejl jeg sikkert kommer til at begå. Og så er jeg jo heldig at jeg kommer til at få en hel gruppe kolleger, som sikkert har hver deres syn på hvordan de forvalter det ansvar de er blevet givet. Så der vil altid være nogen at tale med, når jeg bliver i tvivl og har brug for råd. Og det er en velsignelse.

God weekend.

Kommentarer

Populære opslag