Den svære rummelighed

Puha hvor synes jeg det er svært at være rummelig for tiden. På facebook kan man læse mange forskellige holdninger om f.eks. navnet på en is. Sjovt nok er det hvide priviligerede mennesker, som ikke ved hvordan det er at blive behandlet dårligt pga deres hudfarve eller geografiske herkomst, der synes det er frygteligt at ændre navnet på en is. Det har jeg det enormt svært ved at rumme lige nu. Og det generer mig. 

Som socialrådgiver har jeg lært at jeg skal kunne tale med alle mennesker og se personen, ikke deres holdninger eller handlinger. Og derfor går det mig på at jeg lige nu kæmper med det. For jeg vil gerne være rummelig, også overfor folk som ikke har samme holdning som mig. Måske er det bare fordi det har været så konstant og voldsomt den seneste måned og måske er det fordi jeg kender for mange mennesker der er blevet påvirket af racisme at jeg kæmper... og forhåbentlig bliver det mindre intenst i den nærmeste fremtid.
Indtil videre prøver jeg at undgå at kommentere og kun dele det jeg føler giver mening og som er skrevet i en ordentlig og respektfuld tone. Om det er den rigtige vej ved jeg ikke, men jeg håber det. 

Nogen gode råd til hvad jeg ellers kan gøre for at fremme min rummelighed?

Kommentarer

  1. Jeg ved ikke, hvordan man bedst praktiserer rummelighed - jeg har nogle gange deltaget i debatter, som desværre pga tonen endte med at være helt frugtesløse for alle parter. Så jeg tror, din metode måske er den bedste.
    Måske kan det trøste en lille smule at vide, at du ikke er alene om at have svært ved at rumme privilegieblindheden? Jeg synes også, den sidste tid har været rædsom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Henriette.
      Tusind tak for din kommentar. Det er rart at vide at man ikke er alene i den følelse. Selvom det klart ville være rarere slet ikke at være i en situation hvor rummelighed er svært. Men sådan er livet jo skruet sammen.
      Held og lykke med at være i det til dig, og tak fordi at du læser med.
      Mange hilsner fra Karen

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag