Når noget skidt ender godt
Jeg har skiftet mekaniker i efteråret. Jeg havde i løbet af foråret fået en tiltagende dårlig mavefornemmelse hos min gamle mekaniker, som til sidst kulminerede da jeg begyndte at få rigtig mange problemer med min kobling, som den gamle mekaniker havde skiftet.
De seneste par måneder har jeg været på alt for mange besøg hos min nye mekaniker, som måtte konstatere, at han, så vidt han kunne se, mente at koblingen var sat forkert ind. Derfor måtte jeg tilbage til min gamle mekaniker og reklamere over det. Øv øv og hvor gav det ondt i maven.
Min gamle mekaniker ringede for et par dage siden og fortalte at han i øvrigt mente at det var noget helt andet, der var galt, og gerne ville vide hvorfor jeg havde skiftet mekaniker. Det fik jeg sagt på en meget rodet og ukonstruktiv måde, så de sidste par dage har jeg reageret på samtalen, hvor mekanikeren (selvfølgelig) var i forsvarsposition og jeg var anklagende på en meget usammenhængende måde. Jeg har haft ondt i maven, været i dårligt humør og holdt mig fra alt for mange mennesker, fordi jeg i bund og grund har følt mig som en sur krampe og ikke ville have at det skulle gå ud over sagesløse venner og bekendte.
I dag ringede den gamle mekaniker så. Han havde (efter aftale) lavet det, han mente var problemet, men han syntes at jeg lige skulle have bilen lidt, og så betale når vi var nogenlunde sikre på, om han har ret. Han var ikke i forsvarsposition som sidst vi talte sammen, og jeg fik på en ordentlig måde forklaret, hvad jeg egentlig havde ment med det jeg sagde sidst.
Den telefonsamtale gjorde en kæmpe forskel. Knuden i min mave er forsvundet og jeg er kommet i godt humør igen.
Hele det her forløb fra de sidste par dage gør mig bare endnu mere klar over, hvor vigtigt det er at man ikke kommunikerer i affekt. Er man træt, vred, ked af det, såret eller lignende, så bliver man simpelthen nødt til at tage den svære samtale, når man har tænkt tingene igennem.
Min gamle mekaniker kunne ikke bruge mit frustrationsudbrud til andet end at være ked af at jeg havde det sådan. Den velovervejede samtale vi havde i dag var meget bedre. Jeg fik givet eksempler som han kan tage op til overvejelse, hvis han vil. Og jeg tror at han muligvis har tænkt over det jeg sagde, siden jeg ikke skal betale med det samme, sådan som jeg ellers plejer, og det føles også rart. Det gør at jeg ikke har ondt i maven over at skulle have færdiggjort den her koblingsting, hvis det endnu ikke fungerer.
Jeg tror ikke at jeg kommer til at gå tilbage til min gamle mekaniker igen, for jeg har været enormt imponeret af min nye mekanikers kundeservice. Men det er alligevel rart at slippe vreden til og frustrationen over den gamle mekaniker, så jeg slipper for mavepine når jeg skal kommunikere med ham.
Nu vil jeg smutte ned og hente bilen, og så kryds fingre for at den nu kører uden problemer.
Wish me luck :-)
De seneste par måneder har jeg været på alt for mange besøg hos min nye mekaniker, som måtte konstatere, at han, så vidt han kunne se, mente at koblingen var sat forkert ind. Derfor måtte jeg tilbage til min gamle mekaniker og reklamere over det. Øv øv og hvor gav det ondt i maven.
Min gamle mekaniker ringede for et par dage siden og fortalte at han i øvrigt mente at det var noget helt andet, der var galt, og gerne ville vide hvorfor jeg havde skiftet mekaniker. Det fik jeg sagt på en meget rodet og ukonstruktiv måde, så de sidste par dage har jeg reageret på samtalen, hvor mekanikeren (selvfølgelig) var i forsvarsposition og jeg var anklagende på en meget usammenhængende måde. Jeg har haft ondt i maven, været i dårligt humør og holdt mig fra alt for mange mennesker, fordi jeg i bund og grund har følt mig som en sur krampe og ikke ville have at det skulle gå ud over sagesløse venner og bekendte.
I dag ringede den gamle mekaniker så. Han havde (efter aftale) lavet det, han mente var problemet, men han syntes at jeg lige skulle have bilen lidt, og så betale når vi var nogenlunde sikre på, om han har ret. Han var ikke i forsvarsposition som sidst vi talte sammen, og jeg fik på en ordentlig måde forklaret, hvad jeg egentlig havde ment med det jeg sagde sidst.
Den telefonsamtale gjorde en kæmpe forskel. Knuden i min mave er forsvundet og jeg er kommet i godt humør igen.
Hele det her forløb fra de sidste par dage gør mig bare endnu mere klar over, hvor vigtigt det er at man ikke kommunikerer i affekt. Er man træt, vred, ked af det, såret eller lignende, så bliver man simpelthen nødt til at tage den svære samtale, når man har tænkt tingene igennem.
Min gamle mekaniker kunne ikke bruge mit frustrationsudbrud til andet end at være ked af at jeg havde det sådan. Den velovervejede samtale vi havde i dag var meget bedre. Jeg fik givet eksempler som han kan tage op til overvejelse, hvis han vil. Og jeg tror at han muligvis har tænkt over det jeg sagde, siden jeg ikke skal betale med det samme, sådan som jeg ellers plejer, og det føles også rart. Det gør at jeg ikke har ondt i maven over at skulle have færdiggjort den her koblingsting, hvis det endnu ikke fungerer.
Jeg tror ikke at jeg kommer til at gå tilbage til min gamle mekaniker igen, for jeg har været enormt imponeret af min nye mekanikers kundeservice. Men det er alligevel rart at slippe vreden til og frustrationen over den gamle mekaniker, så jeg slipper for mavepine når jeg skal kommunikere med ham.
Nu vil jeg smutte ned og hente bilen, og så kryds fingre for at den nu kører uden problemer.
Wish me luck :-)
Kommentarer
Send en kommentar